Handelsbetingelser (v. 06072026):
1. BESTILLING
På www.norlanderringius.dk kan du kun bestille varer via vores hjemmeside. Hvis du har forespørgsler til varer som ikke er på siden er du altid mere end velkommen til at kontakte os på kontakt@norlanderringius.dk eller via vores facebook: @norlanderringius
Oplysninger om specifikationer og indhold af produkterne er beskrevet på hvert enkelt produkt. Cremer og salver er ikke laboratorietestede, virkning og brug er vejledende og baseret på egne erfaringer og brugernes anmeldelser. Køber har selv ansvaret for udvælgelsen af produkterne og for opnåelse af det ønskede resultat med købet.
Alle priser på websitet er i danske kr. og inkl. 25% dansk moms. Priserne er dagspriser, og er kun gældende indenfor Danmarks grænser, ekskl. Færøerne og Grønland. Der tages forbehold for: ændringer, force majeure, afgiftsændringer m.v.
HERUNDER AT UDSTILLING AF VARER PÅ HJEMMESIDEN IKKE ER ET TILBUD, MEN EN OPFORDRING TIL AT GØRE TILBUD/KØB, OG DER ER FØRST INDGÅET EN BINDENDE AFTALE NÅR DU MODTAGER EN KØBSBEKRÆFTELSE (ALMINDELIGVIS KENDT SOM FAKTURA).
Når du handler med www.norlanderringius.dk indgås aftaler på følgende sprog: Dansk
Der er ikke indgået en bindende købsaftale med Norlander-Ringius, før du har modtaget en købsbekræftelse (faktura) fra Norlander-Ringius.
2. BETALING
På www.norlanderringius.dk kan der betales med:
- Bankoverførsel.
- MobilePay/Vipps.
– eventuelle gebyrer fra tredjepart er IKKE inkl. i varens pris
Ved brug af de forskellige betalingsmuligheder kan der være forbundet et transaktionsgebyr. Gebyret for at benytte sig af de respektive betalingmuligheder lægges ikke til varens pris, da vi fra vores side ønsker gennemsigtighed. På den måde kan du se hvilken pris varen reelt har… hvilken pris fragten har, hvilket gebyr din bank eller MobilePay/Vipps har er ikke noget som er lagt til varens pris, men holdes altså helt adskilt.
3. FINANSIERING
Norlander-Ringius tilbyder ikke finansiering og yder ikke kredit.
4. FRAGT
Vi leverer med GLS. Leveringerne følger pågældende transportørs forretningsbetingelser. Der betyder at så snart pakken er i deres regi, bærer de ansvaret for at pakken kommer hel og ubeskadiget frem. Modtager du en pakke der er tydeligt beskadiget, skal du helst nægte modtagelse af forsendelsen. Har du taget imod forsendelsen og opdager en skade kontakter du Norlander-Ringius med det samme og anmelde skaden.
Det er altid en god idé at tage nogle billeder af hele forsendelsen, af pakkelabelen samt af eventuelle skader på varen. Vi hjælper meget gerne i disse sager, så send gerne alt dokumentation til os og vi vil gå videre med sagen. Husk også at anmelde skaden til GLS (www.gls.dk).
Om pakken ikke afhentes inden tidsfristen på 7 arbejdsdage, sendes pakken retur til os af transportøren og beløbet for produkterne tilbagebetales. Den betalte forsendelse refunderes ikke i et sådant tilfælde.
Norlander-Ringius’ forretningsområde er at sælge og udbyde varer og tjenester produceres af eller for Norlander-Ringius og ikke at drive fragtforretning. Derfor er alle fragtpriser taget ud fra de normale transportørers priser og beregnet efter mål, vægt og antal varelinier.
5. FORTRYDELSESRET
Bemærk:
– fortrydelsesret er ikke gældende ved erhvervskøb, uden forudgående aftale. Alle erhvervskøb er bindende.
– ved køb af digitalt materiale, kursusmateriale eller opskrifter, frasiger du dig dine 14 dages fortrydelsesret.
Du har som forbruger (privat køber) normalt altid 14 dages fortrydelsesret på et varekøb jf. forbrugerlovgivningen når du handler på www.norlanderringius.dk. Dog er som nævnt ovenfor, digitalt materiale ikke omfattet.
Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, hvis du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives på kontakt@norlanderringius.dk eller via kontaktsiden på hjemmesiden, alternativt kan standardfortrydelsesformularen benyttes. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Fortrydelsesretten løber fra den dag hvor du har modtaget din vare, til den dag den sendes eller leveres retur.
Vi skal venligst bede om at varen sendes retur senest 14 dage efter meddelelse om købet fortrydes.
- Returforsendelse. Når fortrydelsesretten benyttes skal du selv stå for omkostningerne for at levere varen retur, fx returfragten.
Ved benyttelse af returretten, tilbagebetales ikke den oprindelige leverings-omkostning, men kun beløbet for den eller de returnerede varer. Bemærk du er ansvarlig for varens levering samt at denne er forsvarligt indpakket.Det er ikke et krav, men ekspeditionen fremmes hvis relevant information som eksempelvis kopi af faktura eller ordrebekræftelse, registrerings- og kontonummer eller evt. kopi af forudgående korrespondance m.v. vedlægges returforsendelsen. - Varens stand, når du sender den tilbage. Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan bese varen, som hvis du kikkede på den i en fysisk butik, vores handelsbod på markeder eller ved stalddørssalg. Hvis varen er har brudt emballage, brudt plombering eller prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.Denne værdi fastsættes som et skøn af Norlander-Ringius.
I tilfælde af værdiforringelse fratrækkes det beløbet som refunderes.
Værdiforringelse vurderes hvis varen kommer retur i en brugt og forværret stand, således den ikke kan gensælges som ny. Norlander-Ringius vil på baggrund af dette vurderer værdiforringelsen og vende retur til dig før beløbet refunderes eller ikke refunderes.
For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må bese varen, men ikke åbne den eller tage den i egentlig brug. Varen skal være uden skader, uden tegn på slid, uden ridser/flosser samt i rengjort og pæn stand, hvis du vil være sikker på at få alle dine penge igen. Vær derfor omhyggelig når du pakker varen ud, undlad at fjern beskyttende folie/plast m.m. Produktet skal gerne se ud som du selv vil forvente at en fabriksny vare ser ud – Kort sagt som da du modtog den.
Ved køb af produkter i produktgrupper hvor emballagen udgør en væsentlig del af produktets nyværdi, er den intakte originale emballage altid en væsentlig del af varens værdi. Emballagen skal derfor på de nævnte produktgrupper altid sendes intakt med retur, for at du kan få hele købesummen tilbage.
- Varen kan sendes retur til:
Norlander-Ringius, Brøndevej 10 – 4305 Orø.Emballering og ansvar for returforsendelse påhviler afsenderen.
Bemærk – vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller ufranko.
Norlander-Ringius opfordrer til grundig emballering i velegnet fyld i egnet papkasse ved indsendelse, da det er afsenders ansvar at produkterne ikke kan tage skade under transporten. Det er nemlig på kundens risiko at varen kommer sikkert retur til Norlander-Ringius.
Du kan også fortryde ved at nægte at modtage varen fra transportøren, vi kræver dog at det meddeles os, ellers vil det forlænge behandlingstiden. Vores fragtomkostning herved fratrækkes det beløb du vil få refunderet.
6. REKLAMATIONSRET
Når du som forbruger handler på www.norlanderringius.dk har du som udgangpunkt 24 måneders reklamationsret på produkter som lider defekt.
Reklamationsretten kan dog være begrænset af produktets naturlige levetid. Dette gælder f.eks. plejeprodukter og fødevarer som kan betegnes som forbrugsstoffer. Dette betyder at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af naturlig slidtage, en fejlagtig brug af produktet eller anden uhensigtsmæssig brug.
Købelovens mangelsregler kan f.eks. finde anvendelse.
En mangel er en fejl, der har været til stede på leveringstidspunktet – typisk fabrikations- og/eller materialefejl.
Skulle varen, mod forventning, gå i stykker under reklamationsperioden og være dækket af reklamationsretten, repareres eller ombyttes defekte varer vederlagsfrit – vær dog opmærksom på at der kan forefindes længere reparations- eller ombytningstider, da hver vare er håndlavet og ikke er en standard eller masseproduceret vare.
Skade på produktet som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, modifikationer eller groft misbrug fra brugerens side er ikke dækket af reklamationsretten.
Varer bør returneres med en fakturakopi hvor købstidspunktet for det reklamerede produkt fremgår, ellers kan sagens behandlingstid blive forlænget.
7. ANVENDELSE AF REKLAMATIONSRETTEN
Der skal reklameres inden rimelig tid efter du har opdaget manglen.
Vi opfordrer til at du afgiver erklæring omkring produktets fejl eller mangel i forbindelse med reklamationen, idet undladelse kan betyde en forlængelse af behandlingstiden grundet bred fejlsøgning.
Når du ønsker at reklamere beder vi dig venligst kontakte os på kontakt@norlanderringius.dk
- Den defekte vare kan sendes retur til:
Norlander-Ringius, Brøndevej 10 – 4305 Orø
Emballering og ansvar for forsendelse påhviler afsenderen.Bemærk – vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller ufranko.
Norlander-Ringius opfordrer til grundig emballering i velegnet fyld i egnet papkasse ved indsendelse, da det er afsenders ansvar at produkterne ikke kan tage skade under transporten. Det er nemlig på kundens risiko at varen kommer sikkert retur til Norlander-Ringius.
Når din reklamationssag er accepteret af os, sender vi dig en postlabel du kan bruge til at sende varen retur uden omkostninger. Vent venligst på denne før du sender varen til os. Vi dækker ikke forsendelsesomkostninger købt på egen hånd.
Varer der ikke indgår under reklamationsretten og/eller som modtages uden forsvarlig emballage, vil blive om-emballeret og der vil blive opkrævet et beløb svarende til Norlander-Ringius’ udgifter til nødvendig og forsvarlig emballering.
- Oplysning om klagemuligheder. Hvis du vil klage over dit køb af en vare eller tjenesteydelse eller behandlingen af sin sag bedes dette gøres skriftligt til Norlander-Ringius på email adressen kontakt@norlanderringius.dk, med udførlig beskrivelse af det hændte samt ønsket handling, alternativt via anbefalet brev til vores adresse: Norlander-Ringius, Brøndevej 10 – 4305 OrøBemærk – at sagen vil blive undersøgt grundigt før du får svar, så der kan godt gå et par dage før svar modtages.
Kan der ikke opnås acceptabel løsning direkte med os i Norlander-Ringius, kan der indgives klage til en af følgende;
Nævnenes Hus
Att: Mæglingsteamet for Forbrugerklager
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dkEU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr/Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse kontakt@norlanderringius.dk.
8. TILBAGESENDTE VARER DER IKKE INDEHOLDER FEJL
Ved indsendelse af defekte eller forkerte varer til Norlander-Ringius, hvor fejl eller defekt, defineret og angivet af kunden ikke konstateres (eller fejlen ikke er omfattet af reklamationsretten), vil varen blive tilbagesendt til kunden inklusiv en faktura med håndteringsgebyr.
Håndteringsgebyret er kr. 250,- pr. time inkl. moms og der beregnes minimum 1/4 time (15 minutter).
Håndteringsgebyret beregnes på baggrund af tid forbrugt i forbindelse med fejlsøgning.
9. SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR ERHVERVSDRIVENDE
Salgsbetingelser for erhvervsdrivende betegnes om handelskøb og følger ’Bekendtgørelse af lov om køb’.
Der er ingen fortrydelsesret for erhvervsdrivende.
Der gælder 12 måneders reklamationsret fra oprindelig fakturadato, med undtagelse af forbrugsvare såsom plejeprodukter og fødevarer, med mindre andet er skriftligt aftalt.
Ombytning eller reparation medfører ikke, at der løber en ny 1 års reklamationsperiode.
Ved reklamationer står køber selv for udgifterne til returnering af varen til Norlander-Ringius.
Produkter med defekter repareres om muligt.
10. Dine personlige oplysninger.
For at du kan indgå en aftale med os via websitet skal du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:
- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- Email-adresse
- CVR nr. (for erhvervsdrivende)
Vi foretager registreringen af dine personoplysninger kun med det formål at kunne levere varen til dig.
Personoplysningerne registreres hos Norlander-Ringius og opbevares i 5 år (5 år pga. krav fra bogføringsloven), hvorefter oplysningerne slettes.
Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor – dette sker i forbindelse med godkendelse af handelsbetingelserne.
Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.
Oplysningerne afgivet til www.norlanderringius.dk videregives eller sælges på INGEN måde til tredjepart, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.
Som registreret hos Norlander-Ringius, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Norlander-Ringius via e-mail: kontakt@norlanderringius.dk.
Bemærk:
– Da vi er forpligtet til at gemme dine oplysninger i forbindelse med dit køb i henholdsvis 2 år grundet reklamationsretten og 5 år grundet bogføringsloven, fra fakturadato, kan vi ikke slette alle oplysninger vedrørende dig eller dit køb. Alle oplysninger undtagen ovenfornævnte og dit varekøb, vil dog naturligvis blive fjernet ved indsigelse.